Ingredienser:
1 dåse kondenseret mælk
1½ dl sødmælk eller Baileys
450 g rørsukker - normalt sukker går nok også
100 g smør - saltet eller usaltet
150 g hvid chokolade

 

Fremgangsmåde:

Varm den kondenseret mæk, sødmælk/Baileys, rørsukker og smør i en stor pande eller gryde.
Få det op at koge og lad det småboble i 10-15 minutter. Rør næsten hele tiden.
Alt efter hvor hård du vil have fudgen, kan du give det noget mere varme. Men pas på - det bliver let meget varmt/brændt.

Put det hele i en skål og pisk det. Også i 10-15 minutter. Til det har en lækker og lidt klistret konsistens. Hellere lidt for meget piskning end for lidt.

Mens din røremaskine pisker, eller inden du går i gang med håndmikseren, skal chokoladen være fint skåret så det er klar til at blive rørt i nu.

Når det er rørt godt sammen, skal du have det ud på en bageplade med bagepapir på ca 20 x 20 cm alt efter hvor tykt du vil have det. Og så ind i køleskabet og køl ned.
Jo tyndere du laver det, jo hurtigere køler det. Jo hurtigere det køler, jo hurtigere kan du spise det!

 

Jeg har netop også prøvet at lave en chokoladefudge. Mælken/Baileysen blev udskiftet med fløde og den hvide chokolade fik lov at ligge til fordel for mørk chokolade. Kan også SAGTENS spises!