Går der helt ged i dit OneDrive for Business site, kan du via en lille bagvej komme ind og slette det.

Normalt i SharePoint, som OneDrive for Business er, kan du komme ind på site indstillinger og slette det. Men det er fjernet i Office 365, så du ikke bare kan gå ind og slette den. Dog er funktionen ikke fjernet, den kræver bare du er lidt fiks med URLen.

Inden du går videre, så vær opmærksom på at du også slette alle data i dit OneDrive for Business. Og sørg for at slette evt. synkroniseringer du har sat op på nogle computere.

 

Log ind som normal og tilgå så denne side, tilpasset til dit setup selvfølgelig:

https://<dit_firma>-my.sharepoint.com/personal/<dit_brugerid>/_layouts/15/deleteweb.aspx

Både ditfirma og dit_brugerid, finder du let ved at logge på dit OneDrive og så har du dem i adressefeltet.

 

Når du går ind på adressen, skal du nu bekræfte om du vil slette sitet. Siger du ja, ja så slettes det, inkl. alle data og opsætninger.

 

Vil du bagefter lave et nyt OneDrive for Business, så logger du bare ind og klikker på OneDrive som normal. Så vil den fortælle den er ved at klargøre den og efter typisk 10-20 minutter er den klar til at blive brugt igen.